Pressemeddelelse

I år er jeg repræsenteret i bogen “101 kunstnere 2018”, som er redigeret af Tom Jørgensen.
Bogen udkommer den 1. september.

For 10. år i træk, udgiver Kunsthistoriker Tom Jørgensen sin bog “101 kunstnere”. Ideen med bogen er, at vise et bredt udsnit af mangfoldigheden indenfor det danske kunstliv, uanset hvor i landet man bor, hvilket køn og alder man har samt hvilken uddannelse man har.

Pressemeddelelsen

”101 kunstnere – 10 års jubilæum”

 101 kunstnere 2018, det brede opslagsværk over dansk nutidskunst, udkommer for 10. gang

 Lørdag den 1. september udkommer bogen ”101 kunstnere 2018”.

I 10 år har ”101 kunstnere” vist et bredt udvalg af  nogle af Danmarks mange dygtige malere, billedhuggere, keramikere, glaskunstnere og installationskunstnere. Hvert år med nye kunstnere.

Redaktøren af ”101 kunstnere” er Jyllands Postens kunstanmelder og Kunstavisens redaktør Tom Jørgensen.

Hovedpointen bag ”101 kunstnere” er nu som før at vise, hvor mange dygtige kunstnere, der findes rundt omkring i Danmark. Det kan være purunge talenter som garvede veteraner. Det kan være akademiuddannede kunstnere som autodidakter. Det kan være malere med stærke og ekspressive penselstrøg, og det kan være keramikere med et fint og æstetisk formsprog. Uanset hvad, er det alle dygtige kunstnere.

Samtidigt vil ”101 kunstnere” meget gerne få den enkelte læser til at gå på opdagelse i kunstens fantastiske verden uden tunge teoretiske afhandlinger hængende over hovedet.

Bogens kunstnere præsenteres i alfabetisk orden efter efternavn og hver kunstner har såvel en tekst- som en billedside.

Der vil desuden være oplysninger om kunstnerens adresse, hjemmeside og email.

”101 kunstnere 2018”
Pris: 240 kr.
Redaktør: Tom Jørgensen, tlf. 2589 3981, mail@eikon-kunstformidling.dk
PSH Forlag
Omslagsillustration: Kitt Buch
10. årgang. Oplag: 1000
ISBN: 978-87-999845-1-0